Jûjî

boçik

/boːˈt͡ʃɘk/

noun
  1. tail / coccyx / tailbone / butt

    de
    Schwanz / Schweif / Sterz / Stert
    nl
    staart / staartbeen / stuitje
    tr
    kuyruk / kuyruk sokumu / sap / izmarit
    kmr
    Dava heywanan a bi derqûnê ve.

Examples

  • Ker boçika xwe dihejîne û mêşan pê vedirevîne.

  • Bi boçika kerê de tenekeyek bi benekî hatibû girêdan.

Etymology

Ji ermenî պոչիկ (počʻik, “dav”), ji պոչ (počʻ) + -իկ (-ik); wekheva boç + -ik.

Related words

Source and licence

This entry derives from Wîkîferheng/Wiktionary and is licensed under CC BY-SA 4.0. Source: Wîkîferheng. Our derived data is shared under the same licence.